JOURNALIST – SÆLG DINE BILLEDER

DRØMMER DU OM AT SUPPLERE DIN JOURNALISTIK MED EGNE BILLEDER, DER PIRRER SANSERNE HOS DINE LÆSERE? 

Som journalist leverer du kvalitet til dine kunder. Skriver skarpe, kommunikerende og velovervejede tekster. Men er dine billeder af den samme høje kvalitet?

Måske har du det ligesom mange andre af dine kollegaer:

  • Du får ikke rigtig gjort noget ved dine billeder, fordi du har for travlt, og det drukner i andre journalistiske opgaver
  • Du kan ikke helt overskue den tekniske proces i at færdiggøre et billede
  • Eller måske du helt har opgivet at supplere din indtægt med fotos fra dine interviews

Men det er der ingen grund til, for du kan nemt og enkelt lære at fotografere, så resultatet fremstår professionelt og giver værdi til dine kunder og samarbejdspartnere.


Workshop for journalister
 – Sådan laver du gode og fortællende billeder til dine kunder.

Tag med på vores 3 dages intensive workshop for professionelle journalister og kommunikationsmedarbejdere

– og lær, hvordan du laver de gode og fortællende billeder til dine kunder.

På workshoppen får du viden, værktøjer og værdifuld materiale, så du let kan producere fotos sideløbende med journalistik.

Workshoppen er designet specielt til dig, der er seriøs omkring din visuelle kommunikation, går efter dét der virker – og er villig til at gøre en indsats for at skabe resultater. Er det dig? Så kan du glæde dig til 3 intensive dage med fordybelse – og masser af spændende stof på programmet.


Dag 1: Fotografisk teknik

For at forstå, hvordan du tager billeder eller indstiller deres kamera, skal du have en lille grundlæggende forståelse af deres værktøj. På den måde har du mulighed for selv at kontrollere, hvordan dit billede skal tages, og hvilket udtryk det skal have.

Vi gennemgår opbygningen af dit kamera og giver en grundig gennemgang af ISO, tid og blænde, samt eksponeringsteknik. De får viden om objektiver, brændvidder og perspektiv, og på hvordan de udnytter det optimalt. Derudover bliver du introduceret til opbygning af et struktureret teknisk workflow. Du laver konkrete øvelser og får feedback undervejs.

Dag 2: Lys og komposition

Forståelsen af lys er afgørende i arbejdet med fotografi. Uanset, hvor, hvornår, hvorfor og med hvilket udstyr man tager billeder, er det lyset, der er altafgørende for resultatet. Derfor er det meget væsentligt at vide noget om lys, når man vil lære at tage gode billeder.

Vi gennemgår forskellige typer af lys, og du får en forståelse for, hvordan lyset har indflydelse på stemning, form og rum, og på hvordan de behersker og styre lyset ved hjælp af enkle metoder.

Komposition er et væsentligt element, når de skal opbygge et billede, som andre skal læse. Vi arbejder med komposition, og hvordan du opbygger billedet med form og idé. Og vi ser på, hvilke elementer du skal forholde sig til og være bevidst om i den fotografiske proces. Du får stillet en opgave og får efterfølgende feedback på dit arbejde.

Dag 3: Det fortællende fotografi

Hvor vi end bevæger os, er vi omgivet af billeder, der råber på vores opmærksomhed. Men fotografiet skal kunne mere end det. Det skal kunne fortælle en historie. Den menneskelige hjerne husker i billeder, drømmer i billeder, associerer i billeder. De gode fotografier giver en direkte indgang til beskuerens sanser, og påvirker ham eller hende følelsesmæssigt og direkte på en måde som ord ikke kan.

Det stærke fortællende fotografi er derfor med til at styrke læserens interesse og opmærksomhed. Vi ser på, hvilke tilgange og greb deltagerne kan anvende for at lave et fortællende fotografi, som folk vil huske, og de får stillet en opgave, hvor de skal ud at fotografere og arbejde med det fortællende fotografi. Vi afslutter workshoppen med en fælles billedgennemgang.

Det får du ud af det

  • faglig og teknisk udvikling og forbedring af din fotografiske praksis i trygge rammer
  • redskaber til at fotografere gode billeder i et enkelt, effektivt workflow fra start til slut
  • et løft i kvaliteten af dine billeder til fordel for kunderne
  • et pusterum i din hverdag med plads til fotografisk fordybelse
  • opgaver og øvelser undervejs
  • billedevaluering med konkrete anvisninger til fotografisk stil og udvikling


Deltagerkrav

  • Du arbejder som professionel journalist eller kommunikationsmedarbejder
  • Du medbringer dit eget SLR eller mirrorless kamera af rimelig kvalitet
  • Du medbringer din egen bærbare computer
  • Du brænder for at gå i detaljen med hele processen


Antal:
 10 deltagere


Sted:
 Kigkurren 8G, 3. th., 2300 København S.

Hvornår: Fra 27. februar – 1. marts 2019 alle dage fra kl. 9-16.

Pris: 5.900 + moms, der betales over 2 rater. Prisen inkluderer kursusafgift, undervisning af to fotografer, workshopmateriale, samt let forplejning i løbet af ugen. Fotojournalister og pressefotografer kan ansøge om tilskud gennem Mediernes Efteruddannelse eller PF om tilskud til deltagelsen her. Fotografer, der er medlemmer af Dansk Journalistforbund kan ansøge ophavsretsfonden om tilskud til deltagelsen her. Det er muligt at ansøge imellem ansøgningsfristerne. Hvis du gerne vil betale beløbet i en samlet rate, så skriv en mail til [email protected]

Tilmeldingsfrist: Deadline for tilmeldingsfrist er fredag d. 1. marts. 2019

Udover din tilmelding:

Må du gerne lave en kort beskrivelse af din faglige baggrund, samt dine udfordringer med at fotografere portrætter og billedbehandling.
Send det til [email protected] Har du nogle sprøgsmål er du velkommen til at ringe på 26 84 40 43.

Der er kun plads til 10 deltagere på workshoppen og vores sidste workshop blev hurtigt fyldt op. Så book tid nu og vær sikker på at få en plads.

Om underviserne

Helga Theilgaard (f. 1976) er uddannet hos Fotograf for hendes Majestæt Dronningen Rigmor Mydtskov og fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana. Hendes arbejde er funderet i det klassiske portrætfotografi, værker og udstillinger, samt mere end 10 års undervisningserfaring som gæstelærer og foredragsholder på bl.a. Fotografuddannelsen i København, Danmarks Medie-og Journalisthøjskole, Krabbesholm Højskole, Den Europæiske Filmhøjskole og Københavns Erhvervsakademi.

Se mere på www.helgatheilgaard.com

Michael Elmkjær Madsen (f. 1973) er billedbehandler og Adobe Certified Expert i Photoshop og underviser af fotografer og medieprofessionelle. Han er uddannet fotojournalist, men har specialiseret sig i efterbehandling og retouchering af specielt portrætter og redaktionelle billeder, samt færdiggørelse og print af billeder til udstillinger. Michael Elmkjær Madsen har igennem en årrække undervist på bl.a. Fatamorgana, Danmarks Fotografiske Billedkunstskole og Fotografuddannelsen under KTS. Han afholder løbende kurser og one-to-one undervisning i eget regi og med udvalgte samarbejdspartnere.

Se mere på www.fruit-imaging.com og www.elmkjaer.dk

Hvad siger tidligere deltagere fra andre workshops?

‘…ambitiøs på andres vegne’

Helga har vist mig, at mine muligheder for at udvikle mine fotografiske færdigheder er langt større end jeg selv troede, og hun har givet mig lyst til at eksperimentere med fotografiet på måder, som jeg aldrig selv havde opdaget. Som journalist er jeg vant til, at folk ikke har alt for høje forventninger til mine fotografiske evner. ”Hun er jo journalist”. Men Helga HAR høje forventninger og en tro på, at hvis du selv vil, så er det kun dig selv, der sætter begrænsningerne for, hvor meget du vil udvikle dit fotografi. Helga er ambitiøs på andres vegne, og hun er topprofessionel, ærlig og direkte i sin feedback.’
Hanne Olsen, journalist

‘…vanvittig kompetente’

‘Det er helt sikkert to vanvittigt kompetente, kreative og dedikerede mennesker, med kæmpe passion for faget. Jeg er i den grad inspireret og glæder mig til, at jeg kan få så meget som muligt af den undervisning, implementeret i mit eget arbejde, så det kan få et ordenligt løft.’
Winnie Synnia, fotograf

‘…har åbnet mine øjne’

‘Det har været en super god workshop, som virkelig har flyttet mig og inspireret mig som fotograf. Det har åbnet mine øjne for nye måder at gribe de forskellige aspekter af portrætfotografering an. Workshoppen er blevet afviklet i en meget professionel atmosfære, samtidig med, at der har været plads til spørgsmål og individuel fokus.’
Michael Thy, fotograf

‘…et unikt indhold’

‘I tilbyder en workshop med et unikt indhold. Den giver professionelle fotografer nye værktøjer til karakterfulde portrætter. Har ikke umiddelbart kendskab til andre, der tilbyder noget tilsvarende.’
Peter Mørch, fotograf

‘…masser af god viden’

‘Der er masser af god viden at få på en workshop med Helga og Michael. Man kan næsten “plukke fra den hylde” man har brug for, både fototeknisk, personinstruktion, komposition og redigering. En meget indholdsrig uge, som jeg giver mine varmeste anbefalinger.’
Christina Bode, fotograf