FOREDRAG FRA IDE TIL VÆRK

Kom med til foredrag med Helga Theilgaard torsdag d. 26. marts kl. 16-18.30

  • Mangler du inspiration til dit fotografi?
  • Vil du høre om den kunstneriske arbejdsproces?
  • Kunne du tænke dig en række ideer til, hvordan du selv kan gøre?

Så vil jeg gerne invitere dig til foredrag i mit atelier i København.

Aftenen handler om fotografiet som kunst – om rejsen fra idé til færdigt værk. Jeg vil tage udgangspunkt i mine mange års erfaring i arbejdet med mine større fotografiske værker ”Øen i havet”, ”De Rodløse”, ”Body of Desire” og senest “I´m here now”.

Det er en fortælling om min egen passion og lidenskab for fotografiet, om de medvirkende, som ofte er et spejl af mig selv, men også om de kunstneriske overvejelser, der ligger til grund for selve arbejdsprocessen.

Antal: 12 personer

Sted: Strandlodsvej 6B, 3. sal, 2300 København S.

Hvornår: Torsdag d. 26. marts kl. 16-18.30.

Pris: Foredraget koster kr. 500 + moms inkl. forplejning med kaffe/te, frugt og lidt sødt.

Spørgsmål: Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at ringe på 26 84 40 43 eller skrive på [email protected]

Om underviseren

Helga Theilgaard (f. 1976) er uddannet hos Fotograf for hendes Majestæt Dronningen Rigmor Mydtskov og fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana. Hendes arbejde er funderet i det klassiske portrætfotografi, værker og udstillinger, samt mere end 10 års undervisningserfaring som gæstelærer og foredragsholder på bl.a. Fotografuddannelsen i København, Danmarks Medie-og Journalisthøjskole, Krabbesholm Højskole, Den Europæiske Filmhøjskole og Københavns Erhvervsakademi.

Læs mere her

Sagt om tidligere foredrag

“ I forbindelse med fotokursus på Askov Højskole, havde vi Helga Theilgaard til at holde et af sine fremragende foredrag. Det at Helga har sin uddannelse fra både det klassiske fotografi hos Rigmor Mydtskov og fra det mere alternative Fatamorgana, gør hende til en meget vidende og spændende foredragsholder. Helgas engagement og inspirerende foredragsstil gav vores kursister et kærligt spark videre i fotografiets mangfoldighed. “
Henrik Wichmann fotograf og kursusleder Askov Højskole