MODUL 1 NOVEMBER 2018-JANUAR 2019

Kom godt fra start

Inden vi dykker ned i de mange forskellige teknikker og værktøjer, du skal lære at mestre, har du brug for et solidt fundament. I dette modul øger vi din bevidsthed om din måde at se og tage portrætter på og ser på, hvorfor portrætfotografiet er på top 1 listen over de absolut vigtigste discipliner, du skal mestre som professionel fotograf.

Vi skal arbejde med komposition som et væsentligt element, når vi skal portrættere et andet menneske i forhold til ansigtsform, kropsbygning, posering og portrættets psykologiske natur. Vi tager udgangspunkt i to faser, som underbygger portrættet:

Den kompositoriske fase – her arbejder vi med komposition som form og hvordan du placerer disse former indenfor billedrammen.

Den psykologiske fase – her stiller vi skarpt på portrættets betydning, følelser og personlighed.

Derudover dykker vi ned i billedbehandlingens forunderlige verden, hvor vi ser på de psykologiske påvirkninger i forhold til farver, lys og perception og opfattelse af billeder. Vi arbejder med at få grundlagt en god værktøjskasse, arbejde med stil og udtryk i dine billeder og opbygge din arbejdsproces korrekt fra start.

Ud over et solidt fundament giver modul 1 dig også et detaljeret overblik over, hvad du kan forvente af den rejse, DU nu bevæger dig ud på. Hvad de enkelte moduler gemmer på – og hvordan du får det maksimale udbytte af uddannelsen. Og så får du naturligvis også mulighed for at møde og få input fra de øvrige ‘Master’-aspiranter.

I dette modul bliver du bl.a. trænet i:

  • Hvordan du bliver mere bevidst i arbejdet med at portrættere et menneske
  • Metoder til at arbejde med portrættets psykologiske natur
  • Kompositorisk opbygning af billedets form og idé
  • Posering og iscenesættelse af et menneske
  • Perception i forhold til psykologisk påvirkning
  • Billedbehandling og arbejdet med stil og udtryk
  • Praktisk fotografering, øvelser og opgaver undervejs

MODUL 2 FEBRUAR-APRIL 2019

PERSONINSTRUKTION

I modul 2 graver vi os ned i personinstruktionen, så du bliver personligt udfordret og klædt på til arbejde med de psykologiske aspekter i portrætfotografi – både i forhold til dig selv og dine kunder.

Vi arbejder med det emotionelle univers og hvordan du dirigerer et andet menneske ind i forskellige følelsesmæssige rum og tilstande. Du får en række metoder til, hvordan du udnytter flow og moment og kommer derhen, hvor udtrykket mærkes ægte og vedkommende.

Udover personinstruktionen fokuserer vi i dette modul på at arbejde med lysets magi. Ud fra en række visuelle referencer opbygger vi lyset fra bunden, så du får forståelsen for, hvordan lyset fungerer. Du lærer om det formgivende lys, lysretninger, belysningskontrast og toneseparation, så du kan træffe en række bevidste valg i forhold til at skabe din fortælling, definere din persons karakter og udtrykke din personlige fotografiske stil.

I Photoshop arbejder vi videre med overvejelserne i forhold til din personinstruktion, lys, form og stil. Men også hvordan du underbygger din fortælling og din oplevelse af det menneske du har portrætteret med en række metoder i din efterbehandling af dine portrætter.

I dette modul bliver du bl.a. trænet i:

  • Metoder til personinstruktion
  • Psykologiske aspekter og triggers
  • Redskaber til det emotionelle rum og tilstande
  • Personlige udfordringer og barrierer
  • Lysets magi med beherskelse af lysets udtryk, fortælling og stemning
  • Ansigtsform, kropsbygning og poseringer
  • Efterarbejde i Photoshop ifh til at underbygge det psykologiske aspekt
  • Praktisk fotografering, øvelser og opgaver undervejs

1 rate à (35.000 kr.) 28.000 kr. ekskl. moms
12 nemme rater à 2.600 kr. ekskl. moms

 

MODUL 3 MAJ-JULI 2019

LYS OG BILLEDBEHANDLING

I modul 3 arbejder vi videre med lysets magi, men nu med en række mere avanceret lys set-up og effekter i studioet. Vi skal også arbejde med dagslys og sætter et studio op udendørs og arbejder med direkte sollys, skygger og balancering af lys for at opnå det ønskede resultat. Derudover arbejder med flash/dagslys og mobilt lys til on-location fotografering, så du opnår en række forskellige belysningsteknikker til at lave det portræt du drømmer om.

Vi udvikler metoderne i din billedbehandling og arbejder med avanceret farvejustering i efterbehandlingen af dine portrætter. Hvordan du justerer farverne ud fra en givet lyssætning for at opnå det bedst mulige resultat og vigtigheden af at balancere de ulige elementer i billedet.

Du vil i dette modul stifte bekendtskab med alle billedbehandlerens tricks og teknikker til at levere portrætter på absolut topniveau.

Vi går helt i dybden med selektive farvejusteringer, retouchering og efterkopiering og du lærer, hvordan du opsætter og bruger din Wacom og værktøjerne i Photoshop for maksimal effektivitet og  præcision, når du efterbehandler dine portrætter. Du lærer teknikker til afmaskning af elementer i dit billede herunder hår, tøj og baggrunde.

Med udgangspunkt i de optagelser du laver i dette modul, får du vejledning i, hvordan du kan fremhæve og forfine dit udtryk, så det underbygger portrættet og dit personlige udtryk som fotograf.

Vi udvikler metoderne i din billedbehandling og arbejder med avanceret farvejustering i efterbehandlingen af dine portrætter. Hvordan du justerer farverne ud fra en givet lyssætning for at opnå det bedst mulige resultat og vigtigheden af at balancere de ulige elementer i billedet.

I dette modul bliver du bl.a. trænet i:

  • Lysets magi med større lys set-up
  • On-location fotografering med mobilt lys
  • Avanceret farvejustering og retouchering
  • Udvikling af stil og look
  • Avanceret opsætning og brug af Wacom
  • Praktisk fotografering, øvelser og opgaver undervejs

MODUL 4 AUGUST-OKTOBER 2019

PROJEKTUDVIKLING

I modul 4 fokuserer vi på at udvikle dit afsluttende projekt til udstillingen. Med udgangspunkt i kunstgrebsmetoden, der er en prisbelønnet kreativ innovationsmetode, der er designet til at skabe udviklingsprocesser, undersøger vi de centrale udfordringer i dit fotografi, så du bliver skarpere på, hvad du skal arbejde med i dit projekt. Metoden giver dig en bredere, dybere og rigere proces i din idéudvikling og redskaber til at styrke din kreativitet med innovative og professionelle fotografier som resultat.

Med udgangspunkt i din idé til dit projekt får du individuel sparring hos Michael og Helga, der hjælper dig med at udvikle din personlige tilgang til opgaven og klæder dig på med teknisk viden om, hvad der skal til for at kunne komme i mål med dit projekt. Du får overblik, klarhed og en plan for, hvordan du kommer i gang.

I dette modul bliver du bl.a. trænet i:

  • Metoder til målsætning og idéudvikling
  • Innovationsproces
  • Styrkelse af din kreativitet
  • Skabe overblik og struktur i processen
  • Udvikling af dit personlige billedsprog og visuelle signatur i dit fotografi
  • Mange øvelser og opgaver undervejs

1 rate à (35.000 kr.) 28.000 kr. ekskl. moms
12 nemme rater à 2.600 kr. ekskl. moms

AFSLUTTENDE UDSTILLING OG CERTIFICERING OKTOBER

Som kronen på værket afslutter vi uddannelsen med en certificeringsprøve, en udstilling og fernisering, der giver dig mulighed for at få papir på og markedsføre dig med, at du er Master i Portrætfotografi.

Prøven er todelt – og består af:

  • Udstilling med vurdering fra eksterne censorer
  • En online certificeringstest

Du skal bestå begge dele for at opnå din certificering.

DATOOVERSIGT

Modul 1 november 2018 – januar 2019
23.-25. november 2018 – 3 dages workshop i København
December – opfølgende online Q&A webinar med spørgsmål og uddybning
10.-11. januar 2018 – 2 dages workshop i København
Januar – individuel Skype sessions med vejledning og feedback på din opgave

Modul 2 februar – april 2019
22.-24. februar – 3 dages workshop i København
Marts – opfølgende online Q&A webinar med spørgsmål og uddybning
8.-9. april – 2 dages workshop i København
April – individuel Skype sessions med vejledning og feedback på din opgave

Modul 3 maj – juli 2019
24.-26. maj – 3 dages workshop i København
Juni – opfølgende online Q&A webinar med spørgsmål og uddybning
17.-18. juni – 2 dages workshop i København
Juli – individuel Skype sessions med vejledning og feedback på din opgave

Modul 4 august – oktober 2019
16.-18. august – 3 dages workshop i København
September – opfølgende online Q&A webinar med spørgsmål og uddybning
9.-10. september – 2 dages workshop i København
Oktober- individuel Skype sessions med vejledning og feedback på din opgave

Afsluttende udstilling og certificering oktober 2019

15. oktober – deadline for aflevering af print til udstillingen.
Testprint, forstørrelser, montering og kvalitetssikring

29.-30. oktober – certificering og ophængning af udstilling
31. oktober – fernisering og afslutning

1 rate à (35.000 kr.) 28.000 kr. ekskl. moms
12 nemme rater à 2.600 kr. ekskl. moms

 

HØR HER, HVAD DELTAGERE SIGER FRA VORES TIDLIGERE PORTRÆTWORKSHOPS