CERTIFIED PORTRAIT PHOTOGRAPHER

Vi har udviklet og forbedret vores succesfulde og unikke uddannelse i portrætfotografi. Danmarks eneste uddannelse for dig, som vil lære at lave portrætter, der brænder igennem, så du skiller dig ud fra mængden.

Fotografisk teknik er uden betydning, hvis dine billeder mangler personlighed og nerve. Certified Portrait Photographer er uddannelsen, hvor du får hele pakken og opnår en helt ny forståelse for fotografiet som sprog – og udvikler din egen stemme. Samtidig med, at du rent faktisk får værktøjerne til at lave de billeder, du drømmer om.

Over et år bliver du, som en del af et lille eksklusivt hold, indviet i alle vores professionelle hemmeligheder – herunder vores helt specielle arbejde med personinstruktion, som er et revolutionerende værktøj til at skabe nærvær og intensitet i portrættet. Du kommer til at beherske en række belysningsteknikker i studie og på location og du får helt styr på, hvordan du arbejder hurtigt og effektivt i Photoshop.

Efter du har gennemført Certified Portrait Photographer, er der mulighed for at tage overbygningen Master of Portrait Photography, hvor vi arbejder med, hvordan du kan realisere et længerevarende personligt projekt.

Certified Portrait Photographer er kort sagt den bedste investering, du kan give dig selv som fotograf!

Uddannelsen begynder d. 26. november 2021.

Hvis du bare ved, at det her er det helt rigtige, kan du tilmelde dig direkte her på siden. Men vi tager en uforpligtende snak med alle ansøgere, for at være sikre på, at vi er et godt match.

Så hvis du er interesseret eller bare nysgerrig, så book en samtale her: ANSØGNINGSSAMTALE CERTIFIED PORTRAIT PHOTOGRAPHER

‘…jeg er gået fra 1 til 1000’

‘Jeg tror, jeg gik fra 1 til 100, da jeg første gang tog en workshop hos Helga. Nu med denne Certified Portrait Photographer er jeg nok nærmere 1000. Undervisningen er spændende og utrolig lærerig på alle fronter, gode opgaver og efterkritikken er virkelig brugbar. Jeg kan kun anbefale at deltage, hvis man vil videreudvikle sig, flytte sine grænser og ud, hvor man ikke altid kan bunde.’
Ingrid Riis, fotograf

‘…på elite niveau’

‘Det er på et eliteniveau. Det har ikke været under det, jeg har oplevet på akademiet – det har det bestemt ikke. Det har været overvældende; efter ferniseringen, så kom den ene efter den anden af mine kollegaer og sagde, at der var altså var sket noget nyt, og hold da op, hvor har jeg flyttet mig. Det er jo en stor, stor tilfredsstillelse, fordi jeg havde nogle mål, da jeg startede, men jeg har da ikke turde tro på, at det sådan kunne lade sig gøre, sådan helt ud og hele vejen igennem.
Carsten Krogstrup, billedkunstner

CERTIFIED PORTRAIT PHOTOGRAPHER ER FOR DIG SOM…

  • Er professionel fotograf – som vi lære at fotografere personlige portrætter, der brænder igennem og sælger dig til de kunder, du gerne vil have fat i
  • Er ung spirende fotograf -der er vild med at eksperimentere og undersøge det portrætfotografiske felt
  • Er nyuddannet fotograf – og brug for at blive knivskarp til at fotografere portrætter
  • Har planer om at starte som selvstændig – og ønsker at have fundamentet i orden fra dag ét
  • Er kørt fast i dit fotografi – og alt for ofte oplever en blokering, når du skal fotografere mennesker

‘…en kæmpe værdi for min virksomhed’

‘Det har været spændende for mig at starte på uddannelsen og gå på et hold med kreativt fokus. I min hverdag som freelancer er jeg meget alene, og det har været godt at indgå i et kreativt miljø over en længere periode med kompetent undervisning. Jeg føler mig bedre rustet til min hverdag som freelancefotograf efter at have deltaget på uddannelsen, og det har en kæmpe værdi for min virksomhed.’
Cæciliie Philipa Vibe Pedersen, fotojournalist

‘…der findes ikke noget tilsvarende’

‘Uddannelsen har på én gang været spændende, provokerende og grænseoverskridende, men ikke mindst meget, meget lærerig. Det er et år med intens undervisning af to utrolig dygtige undervisere, der skubber, rykker og flytter dig som fotograf. Hvis du har behov for at udvikle dig selv fotografisk, findes der ikke noget tilsvarende.’
Jiri Thomas, fotograf

NY FOTOGRAFISK VIDEN OG VISUEL INDSIGT

  • Lær hvordan du skaber unikke portrætter
    Du får færdighederne til at løfte kvaliteten af dine portrætter, så de bliver personlige og skiller sig ud overfor dine kunder.
  • Lær at mestre personinstruktion
    Med Helga Theilgaards revolutionerende og helt unikke metode til personinstruktion bliver du i stand til at skabe portrætter med ekstremt nærvær og præcis den stemning, du ønsker.
  • Få styr på din komposition og posering af et menneske
    Du får en gang for alle styr på, hvordan du arbejder med komposition i forhold til ansigtsform, kropsbygning og lærer hvilke poseringer som virker.
  • Bliv en mester i lysets magi
    Du lærer, hvordan du med lys nøjagtig kan skabe den stemning og det udtryk, du ønsker. Efter dette år vil du ikke længere være i tvivl om, hvordan du skal bruge studielys!
  • Bliv indviet i scenografi og iscenesættelse
    Vi arbejder med kulisser, rum, kostumer og rekvisitter, som en nødvendig del af din fotografiske stil og personlige fortælling.
  • Lær om æstetik og billedforståelse
    Du får opbygget din forståelse for æstetik og billeder og lærer, hvordan du arbejder med analyse, komposition og fortælling

FÅ STYR PÅ BILLEDBEHANDLING, UDVÆLGELSE OG WORK-FLOW

  • Lær at mestre billedbehandlerens ‘hemmelige’ tricks
    Du lærer at mestre de samme teknikker og værktøjer, som nogle af Danmarks bedste billedbehandlere bruger hver dag
  • Bliv meget klogere på dit tekniske workflow
    Du får værktøjer til at arbejde med et struktureret teknisk workflow fra kameraopsætning, lys, rawkonvertering og billedbehandling
  • Forstå betydningen af den rette billedudvælgelse
    Du vil opdage effektive metoder og lære at forstå, hvorfor billedudvælgelsen har lige så stor indflydelse på dit færdige resultat som selve portrætfotograferingen.
  • Lær hvordan billedbehandling kan blive et af dine stærkeste værktøjer
    Du vil forbedre dine evner til at sætte ord på dine billeder, udtrykke dine holdninger i dit arbejde med redskaber til at diskutere og analysere dit fotografi undervejs.
  • Få styr på dit visuelle udtryk
    Du får styr på både dit visuelle udtryk – altså din overordnede stil og look i dine billeder, der underbygger dit fotografiske blik med efterarbejdet i Photoshop.

METODER TIL AT UDVIKLE DINE KUNDEOPGAVER

  • Lær at fotografere fantastiske portrætter på 5 minutter!
    Du bliver knivskarp til at fotografere både nærværende og effektfulde portrætter under hårdt tidspres
  • Få styr på dit budskab
    Du får styr på både dit budskab – altså dit budskab og fortælling i det portræt du fotografere, og hvordan du balancerer mellem kundens og dine egne ønsker, så der dannes en rød tråd i dit arbejde som fotograf
  • Sæt ord på den værdi, du skaber
    Du lærer at sætte ord på den værdi, du skaber for dine kunder, så de forstår, hvorfor de skal vælge lige netop dig
  • Lær visuel ideudvikling
    Du lærer at idéudvikle kreativt, så du kan blive ved med at forny dig og overraske dine kunder positivt med spændende og inspirerende billeder.
  • Få værktøjer til at planlægge og komme i mål
    Du får værktøjerne til at skabe overblik, struktur og sammenhæng i din arbejdsproces, så du bliver holdt til ilden og holder fokus på det, der er vigtigt for at komme i mål
  • Professionel sparring og feedback på dine portrætter
    Du får hjælp på sidelinjen hele vejen – i form af professionel sparring og feedback på dine portrætter og din proces både live og online igennem et helt år

‘…udfordret kreativt og følelsesmæssigt’

‘Det har været en utrolig lærerig uddannelse, hvor jeg er blevet udfordret både kreativt og følelsesmæssigt på, hvordan jeg oplever, skaber og tænker fotografi. Hvis du elsker og brænder for fotografi, for at blive udfordret, for at skabe billeder med en historie og mening, og for at få undervisning, der er på et højt og seriøst niveau, skal du tilmelde dig uddannelsen `Certified Portrait Photographer.’
Linea Hansen Høiby, fotograf

‘…fået udviklet mit personlige fotografi’

‘Det er en uddannelse, hvor der bliver stillet høje krav, og som har været med til at udvikle mit personlige fotografi. Det har hjulpet mig mod at nærme mig en personlig stil og et udtryk, at tage stilling til en retning for, hvilken vej jeg vil gå i mit professionelle fotografi, at få syn og fornemmelse for, hvad der gør, at et billede fanger.’
Jette Schrum fotograf 

HØR HER, HVAD EN TIDLIGERE DELTAGER SIGER 


JA, DU SKAL ARBEJDE FOR SAGEN!

Certified Portrait Photographer er ikke noget, du kommer sovende til. Dette er IKKE en uddannelse, der får lov at ligge på hylden og samle støv. Du skal smøge ærmerne op, træne og levere. Det er vilkårene, hvis du vil med! Men bare rolig … du bliver ikke ladt i stikken i det her år. Du får hjælp fra sidelinjen under hele uddannelsen i form af sparring og feedback fra Helga Theilgaard og Michael Elmkjær Madsen – og støtte fra de øvrige deltagere.


FÅ HJÆLP UNDERVEJS

Udover de 25 dages intensive og fordybende workshops i København har du flere muligheder for at få sparring undervejs i forløbet og får følgende:

  1. Minimum seks personlige sparringssessioner à ca. 60 minutter (via ZOOM) med Helga og Michael.
  2. Mange timers online undervisningsmateriale med videoer, opgaver, litteratur og inspirationsmateriale til evigt eje
  3. Seks livekald med mulighed for sparring med Helga og Michael.
  4. Adgang til vores lukkede netværksgruppe, hvor du får inspiration, råd og sparring.
  5. Adgang til vores billedplatform, hvor du uploader og samler alt dit arbejde i løbet af året.
  6. Du kan altid sende en mail eller ringe, hvis du kører helt fast.


VIDEN, VÆRKTØJER OG NYE VINKLER …

Certified Portrait Photographer er unik, fordi uddannelsen kombinerer viden, værktøjer – og nye vinkler. Alle de metoder, værktøjer og processer, du bliver trænet i, kan du overføre og bruge direkte i dit portrætfotografi.

Med andre ord … Certified Portrait Photographer er ikke en tør teoretisk uddannelse, der kun gør dig klog på papiret. Det er en uddannelse, der udvikler dig som fotograf og træner dit praktiske fotografi, da vi tager udgangspunkt i dig, dine kunder og dine opgaver. Den er designet og formidlet af både en prisbelønnet portrætfotograf og en Adobe Certified Expert billedbehandler, der har fotograferet for, undervist og samarbejdet med hundredvis af virksomheder, organisationer og myndigheder – og selv bruger metoderne dagligt til at levere gennemslagskraftige portrætter på højeste niveau.

HVORDAN ER CERTIFIED PORTRAIT PHOTOGRAPHER BYGGET OP ?

Certified Portrait Photographer består af fire moduler og en afsluttende certificering. Uddannelsen veksler mellem teori, praksis og evaluering, hvor hvert modul strækker sig over tre måneder.

Et modul indledes med, at vi mødes til en tre-dages workshop, så der er god tid til at komme i dybden med processen. Sidst i modulet mødes vi igen til en tre-dages workshop, så du har tid til at fordybe dig og reflektere, inden vi mødes igen. Du får stillet opgaver, du skal arbejde med imellem modulerne, og du får løbende udleveret undervisningsmateriale, tjeklister og skabeloner, så du hele tiden har overblikket over din arbejdsproces.

Mellem hvert modul frigiver vi løbende videoer og andet undervisningsmateriale. Alene til Photoshop får du adgang til mere end 12 timers skræddersyede tutorials, som du altid kan vende tilbage til og se så mange gange, du har behov for.

Vi holder et opfølgende livekald, hvor alle kan stille spørgsmål, og en individuel online session med hver enkelt deltager mellem hvert modul. Her ser vi dine billeder igennem, taler om dine proces og giver dig konstruktiv feedback på dit arbejde.

Som yderligere inspiration inviterer vi nogle af de allerbedste  foredragsholdere og gæstelærer ind fra fotografiets verden undervejs i uddannelsen, og tager også på udstillingsbesøg i København.

Du får adgang til at uploade dit arbejde på en billedeplatform, så du hele tiden har overblik over din arbejdsproces, og en lukket Facebook-gruppe.

Opnår du certificeringen efter vores et-årig uddannelse ´Certified Portrait Photographer´, har du mulighed for at gå videre til andet år af uddannelsen og fuldføre det med en ´Master of Portrait Photography´.

PRAKTISK INFORMATION

Antal: 12 deltagere. Vi underviser kun i små hold, da vi undervejs vægter tiden til den enkelte deltagers proces og den personlige evaluering højt.

Tilmelding: Vejen til at komme med på uddannelsen, går gennem en ansøgningssamtale med os. For det er meget vigtigt, at vi er et match, og at du har de rette forudsætninger for at nå helt i mål. Du binder dig ikke til noget ved at booke en samtale. Vi stiller dig nogle spørgsmål, og du har også mulighed for at spørge ind til uddannelsen. >> BOOK DIN ANSØGNINGSAMTALE HER <<

Sted: Kigkurren 8G, 3. th., 2300 København S.

Hvornår: Året starter med den første workshop d. 26.-28. november 2021. Se datooversigten for hele året inde på beskrivelsen af uddannelsen her.

Pris: Early Bird tilbud ved tilmelding senest 1. okt. 2021

Et-årig portrætfotografuddannelse Certified Portrait Photographer

1 rate à (100.000 kr.) 49.500 kr. ekskl. moms
eller betal over

2  rater betales i 2021 og i 2022 à 24.750 kr. ekskl. moms

6 månedlige rater à 8.250 kr. ekskl. moms

12 månedlige rater à 4.125 kr. ekskl. moms

18 månedlige rater à 2.750 kr. ekskl. moms 

Fotografer, der er medlemmer af Dansk Journalistforbund, kan ansøge ophavsretsfonden om tilskud til deltagelsen her.

Fotojournalister og pressefotografer kan ansøge Pressefotografforbundet om tilskud til deltagelsen her. Det er muligt at ansøge mellem ansøgningsfristerne.

Har du nogle spørgsmål er du meget velkommen til at ringe på 26 84 40 43 eller skrive en mail på [email protected]

Om underviserne

Helga Theilgaard er uddannet hos Fotograf for hendes Majestæt Dronningen Rigmor Mydtskov og fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana. Hun har igennem de seneste 15 år stået bag en række markante landsdækkende udstillinger og bogudgivelser – senest med udstillingen på kunstfestivalen Lys over Lolland i aug. 2021 ´De Rodløse – vi der er tilbage´, der blev anmeldt med 5 ud af 6 stjerner. Derudover har hun arbejdet med formidling i kunst og fotografi med workshops, foredrag og undervisning i hele landet. Ud over at være prisvindende fotograf har hun også hjulpet hundredevis af professionelle, selvstændige og spirende fotografer til at definere deres fotografiske sprog, visuelle forståelse og æstetiske bevidsthed.

Michael Elmkjær Madsen er billedbehandler og Adobe Certified Expert i Photoshop og underviser af fotografer og medieprofessionelle. Han er uddannet fotojournalist, men har specialiseret sig i efterbehandling og retouchering af specielt portrætter og redaktionelle billeder, samt færdiggørelse og print af billeder til udstillinger. Derudover er han specialiseret og dedikeret til produktion af personlige branding film. Michael Elmkjær Madsen har igennem en årrække undervist på bl.a. Fatamorgana, Danmarks Fotografiske Billedkunstskole og Fotografuddannelsen under KTS. Han afholder løbende kurser og one-to-one undervisning i eget regi og med udvalgte samarbejdspartnere.